organisation Archives - karrieren.nu

Modtaget anmeldereksemplar af forfatteren selv.

Af Jørgen Kvist

Denne bog præsenterer ledelse gennem øjnene af ti forskellige ledere, herunder forfatteren Jørgen Kvist. Jeg synes, at det er en stærk indgangsvinkel, at de ti ledere, der deler deres perspektiver i bogen, kommer fra vidt forskellige baggrunde. Deres erfaringer spænder bredt, og de repræsenterer ledelse i både private virksomheder, offentlige institutioner og nonprofit-organisationer.

Forfatterens motiv og metode

Bogen er et glimrende eksempel på, hvordan man med kreativitet kan udvikle sig fagligt, selv når ressourcerne er begrænsede. Forfatteren drømte om at tage en masteruddannelse i ledelse, men valgte i stedet at interviewe de ni ledere, han har skrevet om i denne bog. Gennem disse samtaler har han tilegnet sig ny viden og uvurderlige indsigter, som læserne også kan drage nytte af ved at dykke ned i bogen.

Bogen fungerer også som et inspirationsspejl: Hvilken type leder ønsker du at være? Netop dette spørgsmål var drivkraften bag forfatterens arbejde, da han selv ønskede at blive klogere på sit eget lederskab. Jeg kan relatere til denne søgen, og sammen med bogens kapitelinddeling og de forskellige lederes historier er jeg meget begejstret. Jeg nyder især at læse om de udvalgte lederes erfaringer, da de virkelig dykker ned i, hvad der har formet dem – endda helt tilbage til deres barndom. Interessen for ledelse kan jo begynde tidligt.

Perspektiver og indhold

Bogen dækker perspektiver fra tanker bag fyringer, konceptualisering af virksomhedens kommunikation og kultur.

Perspektiverne i bogen bygger på personlige erfaringer, herunder valg af uddannelse og familiære forhold, hvor nære relationer har videregivet deres indsigter. Bogen diskuterer også motivationen og overvejelserne bag beslutninger om jobvalg, herunder hvordan specifikke faktorer, som eksempelvis branche, kan påvirke, om man vælger at tage et job eller ej.

Indblik i ledernes roller

Bogen giver også indblik i, hvordan lederne er trådt ind i deres ledelsesroller, uanset om det har været en naturlig udvikling, et ønsket skridt eller en nødvendighed.

Ledelsesrollen kan også være arvet, for eksempel når en forælder, der ejer virksomheden, træder tilbage og giver stafetten videre til næste generation.

Flere af lederne understreger, at de arbejder med hele mennesker, ikke kun medarbejdere i arbejdstiden. De anerkender, at deres ansatte ikke blot er arbejdskraft, men også har personlige liv, følelser og udfordringer, som påvirker deres præstationer og trivsel på arbejdspladsen.

En af lederne fremhæver værdien af at holde frokost sammen hver dag kl. 12, hvilket jeg også genkender fra mit eget arbejde. Det er en tid, hvor vi mødes personligt på tværs af vores fagligheder, personligheder og udfordringer. Dette er et tip, som jeg mener er værd at give videre.

Foreningsperspektivet og læring

Bogen viser også foreningsperspektivet. Som jeg selv har erfaret, tilbyder foreningslivet en verden af muligheder, hvor man kan tage ansvar og lære om ledelse, selv uden at være formel leder. At få folk med er en vigtig ledelsesdisciplin, især i teamledelse, og denne færdighed er særligt relevant i foreningslivet. I foreninger er det nemt at holde samtalerne i gang, hvilket er en praksis, man kan overføre til ledelse i en arbejdsrelateret kontekst. At holde kommunikationen åben gør det lettere at være orienteret og tilgængelig.

Jeg synes, bogen både fungerer som et nyttigt opslagsværk og som inspiration for både kommende og nuværende ledere. Hver leder deler deres erfaringer, herunder deres ledelsesmetoder og baggrunden for deres beslutninger i forbindelse med teamledelse og eventuelle fyringer. Hvert kapitel tilbyder værdifulde indsigter, og man kan plukke de metoder og tilgange, der passer til ens egen ledelsesstil og behov.

Modtaget som anmeldereksemplar af Samfundslitteratur.

Af redaktion: Thomas P. Boje, Helle Hygum Epersen, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen

Jeg begyndte selv at være aktivt frivillig tilbage i 2013 – jeg ville gerne før, men kunne ikke på daværende tidspunkt finde noget relevant i den by jeg boede. Med relevant, mener jeg noget jeg kunne eller gav mening i forhold til min uddannelse eller arbejdsområde. Grunden til at jeg fortæller dette, er fordi det giver mening i forhold til nogle af de undersøgelser forskerne omtaler i denne bog.

I 2013 flyttede jeg i forbindelse med studie til Aalborg, hvor jeg hurtigt blev frivillig i flere organisationer.

Med min egen frivillige erfaring og arbejde sammen med andre frivillige, ser jeg på denne bog om på frivilligheden, tendenserne og hvordan foreningslivet har udviklet sig henover tid. Der tales bl.a. ind i hvordan der er forskel på foreningslivet og hvad og hvem der er frivillig nu kontra tilbage i 1980’erne.

Derudover ses en nedgang i det frivillige foreningsliv, måske pga. pandemien. Og dog ses alligevel en vilje om at ville foreningslivet i samfundet både for fællesskabet og erfaringen på CV’et. Jeg fik også selv at vide at jeg skulle engagere mig i foreningslivet for at få erfaring, netværk og ‘noget på CV’et’ da jeg var under uddannelse. Derfor fortalte jeg om min erfaring i starten af denne boganmeldelse – jeg kan nemlig relatere.

Bogen er skrevet af forskere, som bl.a. har kigget ind i udviklingen indenfor frivilligheden og foreningslivet, som også har haft et fokus på hvordan pandemien har påvirket den frivillige adfærd. Den lange nedlukning har f.eks. gjort at unge er blevet hjemme, været hjemmeundervist og dermed ikke været en del af foreningslivet – og så måske slet ikke blevet en del af foreningslivet? Det synes nemlig at der i stigende grad er ældre der er frivillige de seneste år. Det ses som mistet potentiale, at de unge ikke har haft mulighederne via foreningslivet under pandemien.

Jeg læser ligeledes bogen med tilbageblik på erfaring fra da jeg ikke selv har været en del af foreningslivet og frivilligheden før jeg var under videregående uddannelse. Og som de beskriver i bogen kan det have stor værdi at være frivillig og blive en del af foreningslivet. Så ja, det mistede potentiale, det kan være der. Men jeg vil personligt gerne påstå at man stadig kan nå det ved aktivt at tage del i frivilligheden, lige der hvor ens interesser ligger, når tiden er inde til det. Der kan nemlig være andre årsager til at man ikke har været en del af det før – f.eks. flytning, anden opvækst mv.

I bogen beskrives frivilligt arbejde som inddelt i seks sektorer:

Idræt – sportsklubber og -foreninger
Kultur og fritid – museer, teatre og spejder
Religion – trossamfund
Sundhed og velfærd – besøgsven og cafévært
Politik og bolig – boligforeninger
Uddannelse – lektiehjælper

og frivilligt arbejde således organiseret:

Frivillige organisationer og foreninger
Offentlige og selvejende institutioner
Digitale netværk og uformelle sammenslutninger
Religiøse samfund
Erhvervsvirksomheder

Der er derfor rig mulighed for at engagere sig hvis man gerne vil have noget på CV’et, som også nævnes i bogen. Det samme gælder sig netværk og at tage del i et aktivt fællesskab.

Bogen giver en dybdegående indblik i forskningen bag hvordan frivilligheden har udviklet sig de seneste årtier, hvor man er i livets forskellige stadier og hvilken baggrund man har, samt tendensen omkring at erhverve sig faglig erfaring via frivillighed og et større netværk og engagement.

Jeg kan sagtens se at forskningen viser en tendens i denne bog på et bredt perspektiv, og det er en god måde at få overblik over både sektorerne og hvordan de er organiseret, og hvordan frivilligheden og foreningslivet har udviklet sig over tid. Der er gode indsigter, eksempler og forklaringer på alle tal, og især pandemien giver et helt unikt indblik i en særlig udvikling, som ikke er set før.

Det bliver meget spændende at se hvordan det udvikler sig i de kommende år.