Af Karin B Nissen
Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag
Alle de mennesker, jeg hjælper, viser et eller flere tegn på en belastningsreaktion, der kan opstå i samarbejdet med det offentlige.
Sådan indleder forfatteren, hvor hun med både faglig indsigt og personlige erfaringer belyser en ofte overset problematik: de psykiske og fysiske konsekvenser af at navigere i det offentlige system.
Hun beskriver, hvordan borgere og deres pårørende kan opleve en række stresssymptomer – lige fra søvnproblemer og hovedpine til angst og koncentrationsbesvær – som en direkte følge af deres møde med det offentlige. Hun introducerer begreber som kommuneangst, postkasse-PTSD og belastningsreaktion, der sætter ord på den frustration, magtesløshed og stress, som mange oplever i kontakten med myndighederne.
Bogen fungerer både som et praktisk opslagsværk. Gennem konkrete eksempler viser Nissen, hvordan systemstress opstår, hvorfor det kan variere fra kommune til kommune, og hvad man kan gøre for at håndtere det.
Systemstress er en bog til de der har haft udfordringer med det offentlige system – enten som borger, pårørende eller fagperson. Den giver en stærk stemme til dem, der ofte føler sig overset, og den bidrager til en større forståelse af de strukturer, der kan gøre en i forvejen svær situation endnu mere belastende.
Hvis du selv har oplevet nedsat overskud, uro eller fysiske symptomer i forbindelse med en sag i det offentlige, kan denne bog hjælpe dig med at forstå og håndtere de følelser, du står med.
Læs mere om bogen her: Bogen om Systemstress - Wadskjær Forlag