Af redaktion: Thomas P. Boje, Helle Hygum Epersen, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen
Jeg begyndte selv at være aktivt frivillig tilbage i 2013 – jeg ville gerne før, men kunne ikke på daværende tidspunkt finde noget relevant i den by jeg boede. Med relevant, mener jeg noget jeg kunne eller gav mening i forhold til min uddannelse eller arbejdsområde. Grunden til at jeg fortæller dette, er fordi det giver mening i forhold til nogle af de undersøgelser forskerne omtaler i denne bog.
I 2013 flyttede jeg i forbindelse med studie til Aalborg, hvor jeg hurtigt blev frivillig i flere organisationer.
Med min egen frivillige erfaring og arbejde sammen med andre frivillige, ser jeg på denne bog om på frivilligheden, tendenserne og hvordan foreningslivet har udviklet sig henover tid. Der tales bl.a. ind i hvordan der er forskel på foreningslivet og hvad og hvem der er frivillig nu kontra tilbage i 1980’erne.
Derudover ses en nedgang i det frivillige foreningsliv, måske pga. pandemien. Og dog ses alligevel en vilje om at ville foreningslivet i samfundet både for fællesskabet og erfaringen på CV’et. Jeg fik også selv at vide at jeg skulle engagere mig i foreningslivet for at få erfaring, netværk og ‘noget på CV’et’ da jeg var under uddannelse. Derfor fortalte jeg om min erfaring i starten af denne boganmeldelse – jeg kan nemlig relatere.
Bogen er skrevet af forskere, som bl.a. har kigget ind i udviklingen indenfor frivilligheden og foreningslivet, som også har haft et fokus på hvordan pandemien har påvirket den frivillige adfærd. Den lange nedlukning har f.eks. gjort at unge er blevet hjemme, været hjemmeundervist og dermed ikke været en del af foreningslivet – og så måske slet ikke blevet en del af foreningslivet? Det synes nemlig at der i stigende grad er ældre der er frivillige de seneste år. Det ses som mistet potentiale, at de unge ikke har haft mulighederne via foreningslivet under pandemien.
Jeg læser ligeledes bogen med tilbageblik på erfaring fra da jeg ikke selv har været en del af foreningslivet og frivilligheden før jeg var under videregående uddannelse. Og som de beskriver i bogen kan det have stor værdi at være frivillig og blive en del af foreningslivet. Så ja, det mistede potentiale, det kan være der. Men jeg vil personligt gerne påstå at man stadig kan nå det ved aktivt at tage del i frivilligheden, lige der hvor ens interesser ligger, når tiden er inde til det. Der kan nemlig være andre årsager til at man ikke har været en del af det før – f.eks. flytning, anden opvækst mv.
I bogen beskrives frivilligt arbejde som inddelt i seks sektorer:
- Idræt – sportsklubber og -foreninger
- Kultur og fritid – museer, teatre og spejder
- Religion – trossamfund
- Sundhed og velfærd – besøgsven og cafévært
- Politik og bolig – boligforeninger
- Uddannelse – lektiehjælper
og frivilligt arbejde således organiseret:
- Frivillige organisationer og foreninger
- Offentlige og selvejende institutioner
- Digitale netværk og uformelle sammenslutninger
- Religiøse samfund
- Erhvervsvirksomheder
Der er derfor rig mulighed for at engagere sig hvis man gerne vil have noget på CV’et, som også nævnes i bogen. Det samme gælder sig netværk og at tage del i et aktivt fællesskab.
Bogen giver en dybdegående indblik i forskningen bag hvordan frivilligheden har udviklet sig de seneste årtier, hvor man er i livets forskellige stadier og hvilken baggrund man har, samt tendensen omkring at erhverve sig faglig erfaring via frivillighed og et større netværk og engagement.
Jeg kan sagtens se at forskningen viser en tendens i denne bog på et bredt perspektiv, og det er en god måde at få overblik over både sektorerne og hvordan de er organiseret, og hvordan frivilligheden og foreningslivet har udviklet sig over tid. Der er gode indsigter, eksempler og forklaringer på alle tal, og især pandemien giver et helt unikt indblik i en særlig udvikling, som ikke er set før.
Det bliver meget spændende at se hvordan det udvikler sig i de kommende år.