Af Jeanette Markvart
Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag
Bogen handler om forfatterens liv der starter med en opvækst i 1980’ernes Danmark, præget af samtlige dårlige oplevelser, som i den grad gar været med til at forme hendes liv. Allerede ved fødsel blev hun lagt i kuvøse og observation, separeret fra sin mor, og det er som om det i sig selv er den første svigtoplevelse for hende.
Bogen er beskrivende så man kan forestille sig hvordan hun har bl.a. voksede op med passiv rygning på bagsædet, skiftede skoler osv. Hun havde skiftende stedfædre og en alkoholiseret stedmor. Men især en traumatisk oplevelse fylder mest – en gruppevoldtægt efter en bytur med venner. Den holdt hun hemmelig i 34 år
Bogen indeholder personlige journalnotater og egne refleksioner over eget liv.
Forfatteren beskriver et liv fyldt med svigt, hvor hun gentagne gange f.eks. punkterede sine egne lunger i håbet om at få hjælp – men blev mødt af et system, der så sygdommen frem for mennesket bag. Spiseforstyrrelser, selvskade, anbefalede medicinske aborter, talrige psykiatriske indlæggelser, selvmordsforsøg og tvangsmedicinering er en del af den virkelighed, der formidles uden filter. Følelsesløse bivirkninger, dissociation og kompleks PTSD er blandt de vilkår, hun kæmper med i sit liv hver dag.
I dag lever hun et bedre liv, gift med en mand, men fortsætter arbejdet med sig selv. Men det er noget der har taget virkelig lang tid for hende at opnå. Hun fandt endelig hjælp gennem terapi, og konkrete værktøjer for at kunne leve så godt et liv dom muligt.
Bogen er relevant for fagfolk i psykiatrien, men også for mennesker, der selv kæmper, eller for deres pårørende. Den formidler en stærk opfordring til at række ud og bede om hjælp og støtte, i stedet for at camouflere følelser og behov bag selvskade. Hun fortæller netop med denne bog hendes eksempel på hvordan hun hellere skulle være grebet, da det der skete ikke hjalp.
