Af Henrik Vestergaard Stolholm
Anmeldereksemplar fra Grønningen 1
Bogen åbner med en dramatisk historie: To søstre stod til at blive sendt ud af Danmark, væk fra skolen, hvor forfatteren var rektor. Med sin journalistiske baggrund fik han sagen i medierne, og presset førte til en lykkelig slutning—både økonomisk og juridisk.
Det sætter tonen for resten af bogen:
At være rektor er at kæmpe for børn og unge.
Forfatteren giver et indblik i, hvordan mistrivslen blandt unge har udviklet sig. Allerede før COVID-19 voksede problemerne, og pandemien gjorde det hele værre. Selvmordsforsøg, angst, spiseforstyrrelser, præstationskultur og sociale medier er blot nogle af de faktorer, der presser de unge i dag. Mange føler sig alene om deres problemer og tør ikke sige det højt.
Han trækker også på sine egne erfaringer. Han beskriver, hvordan han som barn var genert og usikker, men fandt sin styrke i at undervise. Hans tilgang til ledelse er præget af åbenhed og flad struktur—eleverne skal føle sig trygge, set og motiverede. En af hans mest markante beslutninger var at gøre skolen mobilfri efter et vellykket eksperiment med en uges internetfrihed.
Der skal gives plads til at fejle, huske, at de ikke behøver have hele deres fremtid planlagt som 18-årige, og forstå, at det at få et 7-tal ikke er en fiasko.
Bogens layout med overskrifter i versaler og delvist fremhævede sætninger gør det nemmere at navigere i den mangesiders bog. Farverne på omslaget er opsigtsvækkende på en måde der formentlig vil tiltrække opmærksomhed fra en bred målgruppe af læsere, som interesserer sig for samfundet, uddannelsessystemet og de unge.
Det er tydeligt, at forfatteren har en stærk historisk og politisk interesse, som han bruger til at sætte nutidens ungdomsliv i perspektiv.
En tankevækkende bog der favner et bredt perspektiv med virkelige oplevelser som eksempler.
