Af Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt
Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag
Bogen er skrevet af to erfarne sygeplejersker fra den palliative afdeling. Med flere årtiers erfaring inden for sygeplejefaget – heraf de sidste 27 år i det palliative felt – deler de deres viden, indsigt og erfaringer fra mødet med døende patienter og deres pårørende.
Bogen har konkrete eksempler på patienter i forskellige aldre og livssituationer, hvilket giver et blandet indblik i, hvordan den sidste tid i livet kan forløbe. Den berører både de fysiske, psykiske og eksistentielle aspekter af døden og giver samtidig vigtig information om, hvilke muligheder for støtte og hjælp der findes for både patienter og pårørende.
Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der allerede arbejder med palliativ pleje eller overvejer at gøre det, men også til sygeplejestuderende, som ønsker en dybere forståelse af denne del af faget. Samtidig kan den være værdifuld for pårørende, der står over for at skulle sige farvel til en nærtstående, samt for mennesker, der selv er ramt af en livstruende sygdom. Fra sygeplejerskernes perspektiv.
Med en blanding af faglig viden, erfaringer fra praksis og en dyb respekt for livets sidste fase formår er bogen både informativ og medmenneskelig. Det er en bog, der giver indsigt, refleksion og redskaber til at håndtere de svære, men uundgåelige aspekter af livet.

Læs mere om bogen her: https://www.xn--wadskjrforlag-8fb.dk/vare/de-sidste-skridt-mod-doeden/