Categories
Biografi Boganmeldelse Kvinde Mental sundhed Pårørende Sorg Udvikling

Væk mig

Af Pernille Burgdorf

Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag

Denne bog er hudløs ærligt en fortælling om en kvinde og hendes familie – og om det indre liv, der følger med gentagne tab. 

Glæden findes, men det er sorgen, der fylder. Sorgen over at miste – ikke én, men flere gange. Hun gennemfører graviditeter, men flere af dem ender ulykkeligt. Børnene dør ved eller kort efter fødslen. Hun ser dem for sig endnu. Og deres begravelser. Deres fravær i hverdagen. De skulle have været der sammen med den søn, de har.

Hun beskriver oplevelserne med brutal ærlighed, som føles næsten ubærlig. Man kan mærke og forstå dem mens man læser ordene og forestiller sig at stå i hendes situation. Hun har det jo som at vågne op i et mareridt, som hun ikke kan komme ud af. Følelsen af at have båret liv – og så miste det, uden at have nået at lære det at kende.

Midt i sorgen peges de på en mulig forklaring på de mange tab – noget, der måske kunne have været opdaget i tide. Høje infektionstal. Et faresignal, som hun nævner, hvordan gentagne tab måske kunne have ikke blev taget alvorligt. 

Bogen giver et unikt indblik i moderen, der føder og vågner op til stilheden. Hun fortæller om det kolde barn, om besøgende, om andres reaktioner – og hvordan de opleves, når hun selv står midt i det ubærlige. Hun står i kontrasten mellem det levende barn og dem, der ikke fik lov at blive, og har svært ved at forstå meningen.

Spørgsmålene fra omgivelserne – familie, forældre – rammer hårdt. De spørger til bisættelsen, til pasning, til praktiske ting. Hun gengiver ikke bare ordene, men også hvordan de føltes. Hvordan man kan føle sig både usynlig og blottet på samme tid. Barsel uden barn. En sorg, der ikke passer ind nogen steder.

Bogen er for sundhedsfaglige og andre med unteresse for at se ind i den anden side af deres professionelle felt, da bogen giver et dybt personligt indsigt i hvordan hendes verden bryder sammen flere gange indenfor en kort årrække. Samtidigt er det også en bog der kan læses af pårørende der ønsker indsigt i hvordan de kan møde en familie/ mor i sorg over tab.

Læs mere om bogen her: https://www.wadskjærforlag.dk/vare/vaek-mig/

Categories
Boganmeldelse Mental sundhed Uddannelse

Fri mig fra det onde

Af Jeanette Markvart

Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag 

Bogen handler om forfatterens liv der starter med en opvækst i 1980’ernes Danmark, præget af samtlige dårlige oplevelser, som i den grad gar været med til at forme hendes liv. Allerede ved fødsel blev hun lagt i kuvøse og observation, separeret fra sin mor, og det er som om det i sig selv er den første svigtoplevelse for hende.

Bogen er beskrivende så man kan forestille sig hvordan hun har bl.a. voksede op med passiv rygning på bagsædet, skiftede skoler osv. Hun havde skiftende stedfædre og en alkoholiseret stedmor. Men især en traumatisk oplevelse fylder mest – en gruppevoldtægt efter en bytur med venner. Den holdt hun hemmelig i 34 år

Bogen indeholder personlige journalnotater og egne refleksioner over eget liv.

Forfatteren beskriver et liv fyldt med svigt, hvor hun gentagne gange f.eks. punkterede sine egne lunger i håbet om at få hjælp – men blev mødt af et system, der så sygdommen frem for mennesket bag. Spiseforstyrrelser, selvskade, anbefalede medicinske aborter, talrige psykiatriske indlæggelser, selvmordsforsøg og tvangsmedicinering er en del af den virkelighed, der formidles uden filter. Følelsesløse bivirkninger, dissociation og kompleks PTSD er blandt de vilkår, hun kæmper med i sit liv hver dag.

I dag lever hun et bedre liv, gift med en mand, men fortsætter arbejdet med sig selv. Men det er noget der har taget virkelig lang tid for hende at opnå. Hun fandt endelig hjælp gennem terapi, og konkrete værktøjer for at kunne leve så godt et liv dom muligt.

Bogen er relevant for fagfolk i psykiatrien, men også for mennesker, der selv kæmper, eller for deres pårørende. Den formidler en stærk opfordring til at række ud og bede om hjælp og støtte, i stedet for at camouflere følelser og behov bag selvskade. Hun fortæller netop med denne bog hendes eksempel på hvordan hun hellere skulle være grebet, da det der skete ikke hjalp.

Læs mere om bogen.