Af Jannie Nørregaard Rasmussen
Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag
Denne bog er anderledes. Den er svær at forklare. Det er en farverig oplevelse – både visuelt og sprogligt. Der er ingen hvide sider, kun intense farver, korte tekster og mange metaforer. Selvom indholdet kredser om svære temaer som brudt kærlighed og ensomhed, er det formidlet på en utrolig kreativ og beundringsværdig måde – med billeder, rim og leg med sproget.
Man bliver lukket ind i forfatterens indre – hendes tanker, hendes kreativitet og hendes forsøg på at passe på sig selv midt i det hele.
Man mærker smerten ved at stå tilbage, snydt og bedraget, med børnene og højtiderne alene. Men det hele er skrevet med en lethed og finurlighed, der får selv tunge emner til at flyde.
Sproget er originalt, legende og billedrigt. Teksterne er bogstaveligt talt skæve og udtryksfulde. Der er en tydelig søgen efter noget – måske mening, måske fred.
Jeg leder efter delete-knappen, skriver hun et sted.
Det siger i sig selv en del.
Jeg har aldrig før læst en bog uden en eneste hvid side – og med så mange farver. Det fungerer overraskende godt.
Denne bog er ikke for alle – især ikke for dem, der foretrækker sort tekst på hvid baggrund og klassiske bogformater. Men for kvinder, kreative sjæle eller dem midt i en livsovergang, er den som skabt til fordybelse.
Den handler om sorg, kærlighed og det at finde sig selv i kaosset. Måske en bog til ferielæsning, en pause, eller til et stille øjeblik med plads til refleksion?
