Categories
Boganmeldelse Kommunikation Mangfoldighed

Emotionelle kundetyper – lommebogen – Boganmeldelse

Modtaget ved messestand til EmailSummit 2024.

Forfattere: Sanne Dollerup og Jannie Illum Gade

Da jeg kom til EmailSummit-konferencen for første gang fik jeg chancen for at læse denne bog. En bog med de fire forskellige kundetyper i farverne, rød, gul, blå og grøn. En bog med forskning bag, og gode eksempler på hvilke kundetyper pg produkttyper der findes indenfor hver farve. Farver har personligt altid interesseret mig, da der klart er noget psykologisk bag både forbrugeradfærd, farver og den måde man vælger at markedsføre sig på. De enkelte kundetyper handler nemlig vidt forskelligt pg på hver sin måde – og de er faktisk delt op i de her4 typer. Og det eksemplificerer bogen virkelig god med konkrete eksempler.

Ligesom man netop deltog i EmailSummit, en konference og email og hvordan man f.eks. bruger det i sin strategi, så er emotionelle kundetyper også en metode man kan implementere i sin kommunikationsstrategi.

Da jeg til dagligt arbejder med kommunikation, kan jeg godt visualisere hvordan de enkelte farver illustrerer en bestemt kundetype, samt hvilken jeg som regel agerer som. Det er det denne bog er god til – der er rigtig gode ægte eksempler på hvordan kundetyperne findes ude ved de forskellige produkter og ydelser.

Denne bog som er en lommebog af de emotionelle kundetyper er en god start til at se om man kan bruge den i sin strategi. Vil man gå mere i dybden findes der endnu dybere indsigt ind i hver af de enkelte farver/ kundetyper. Det vil give rigtig god mening at gøre det især når man har et større og mere komplekst brand, hvor man vil nå ind til kernen af sine bedste kunder, om ikke andet for at opnå det bedste for kunderne.

Categories
Boganmeldelse Karriere Kommunikation Mangfoldighed

Lærerige interviews – Trin for trin – Boganmeldelse

Modtaget som ebog/ anmeldereksemplar af Samfundslitteratur.

Forfatter: Lene Tanggaard

Lærerige interviews – trin for trin er en guide der strækker sig fra grundlæggende principper til avancerede strategier.

I denne bog får man konkrete indsigter i interviewprocessen, og hvordan man bedst muligt udfører et interview.

Lene Tanggard, Lærerige Interviews

Lene Tanggaard fremhæver endvidere at det ikke handler om at være en perfekt interviewer, men at være god til at opfange noget interessant under et interview mens man afholder det. Ligeledes handler det om fleksibilitet og samtidigt at vælge interviewpersoner med omhu for at skabe en grundig undersøgelse.

Et af de vigtigste ting er forberedelse. Jo mere forberedt man er for hvad der kan ske under et interview, des bedre. Jo flere interviews man har afholdt, ligesom skrevet tekstindhold derefter, jo bedre bliver resultaterne.

Lene Tanggard, Lærerige Interviews

Det at være så forberedt som muligt på forhånd, det er noget jeg selv praktiserer meget, grundet min baggrund indenfor salg og markedsføring, hvor det tidligt indlæres at de bedste resultater sker når man ved mest muligt, og er forberedt på hvad der kan ske. Derfor praktiserer jeg også dette når jeg i mit daglige arbejde i kommunikation eksempelvis skal udføre et interview.

Bogen indeholder eksempler på hvordan man kan udføre og sammensætte undersøgelser og interviews der passer til de ønskede resultater. Endvidere er der praktiske tips og metoder til specifikke resultater.

Det er en god lille bog at have ved hånden, hvis man er typen, som f.eks. jeg er, der godt kan vende retur til et bestemt sted hvor man lige kunne bruge et ekstra tip til en undersøgelse.

Samlet set er bogen, Lærerige interviews – Trin for trin, en rigtig god ressource for alle, der ønsker at forfine deres interviewfærdigheder. Bogen kan sagtens bruges som en dybdegående vejledning, som endda kan bruges som opslagsværk.