Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Forretningsstrategi Fremtidens arbejdsmarked Ledelse Pauser

Energetisk ledelse

Af Gitte Madelaire

Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren selv

Bogen dykker ned i, hvordan energi spiller en central rolle i ledelse og virksomhedsdrift. Den favner bredt og udforsker, hvordan både ledere og hvordan en mere helhedsorienteret tilgang kan skabe bæredygtige og regenerative arbejdspladser i fremtiden.

Gennem et historisk perspektiv på ledelse – fra religiøse strukturer til industrialiseringens adskillelse af krop og sjæl – argumenteres der for nødvendigheden af at genoprette forbindelsen mellem mennesket og dets energi. En energisk ledelsesmodel præsenteres som et værktøj til at aflæse, mærke og forstå energi i sig selv og virksomhedsdrift.

Bogen inddrager fiktive virksomhedscases, der viser, hvordan de beskrevne principper kan omsættes til praksis og skabe konkrete forbedringer på tværs af afdelinger. Desuden undersøges, hvordan forskellige generationers syn på arbejde og selvrealisering påvirker virksomhedskulturen, samt hvordan faktorer som nervesystemet, søvn, kost og motion spiller en afgørende rolle i moderne ledelse.

Fleksibilitet, trivsel, diversitet og inklusion fremhæves som centrale elementer i fremtidens arbejdsplads, og bogen byder på branchespecifikke eksempler, der viser, hvordan virksomheder kan arbejde med bl.a. disse områder for at styrke konkurrenceevne.

Bogen henvender sig til ledere, bestyrelser og beslutningstagere, der ønsker at anvende energi strategisk til at styrke deres organisationer. Den er relevant for alle, der ønsker en dybere forståelse af, hvordan trivsel, energi og arbejdsliv hænger sammen, og hvordan man kam implementere det i praksis.

Visuelt adskiller bogen sig fra traditionelle ledelsesbøger ved at inkludere farverige tegneserieillustrationer der ligner forfatteren med talebobler, der gør indholdet afvekslende. Læseren guides gennem teori, refleksioner og konkrete øvelser, der understøtter de beskrevne koncepter.

I slutningen af bogen findes en række øvelser, der hjælper med at omsætte principperne til handling. Desuden medfølger et oversigtsmateriale, hvor den energetiske model tydeliggør samspillet mellem virksomheden, medarbejderen, samfundet og kunden.

Med bogen kom de trends der beskrives i bogen. På bagsiden af dem er den energetiske model fra bogen indeholdende: virksomheden, medarbejderen, samfundet og kunden.

Læs mere om bogen her.

Categories
Bestyrelse Boganmeldelse Forretningsstrategi Fremtidens arbejdsmarked Frivillighed Karriere Netværk Uddannelse Udvikling

Fremtidens bestyrelse 

Af Jackie Phillip

Anmeldereksemplar fra Muusmann

Denne bog er en fyldig og fagligt guide til bestyrelsesarbejde, der henvender sig til både nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer. Bogen fungerer som et opslagsværk, der gennemgår de juridiske rammer, de centrale opgaver og de vigtigste værktøjer for en professionel bestyrelse.

En af bogens styrker er dens omfattende gennemgang af selskabsretlige forhold, herunder selskabsformer, vedtægter og ejeraftaler, som mange bestyrelsesmedlemmer ofte har for lidt indsigt i. Forfatteren skaber klarhed over de juridiske forpligtelser og det ansvar, der følger med en bestyrelsespost, herunder bestyrelsesansvarsforsikring, konkurskarantæne og erstatningsbetingelser.

Derudover giver bogen en konkret værktøjskasse med årshjul, strategi, budgetlægning, risikostyring og finansiel rapportering. Den nye bogføringslov, revisionsprotokollen og kravene til årsrapporten bliver også behandlet, hvilket gør bogen særligt relevant i en tid med stigende regulering og skærpede krav til bestyrelsers arbejde.

Et andet interessant element er fokus på bestyrelsens sammensætning og rekruttering. Her bliver både talentudvikling, bestyrelses-CV og diversitet berørt, herunder betydningen af kvinder i bestyrelser. Desuden er cybersikkerhed og brugen af AI i strategiarbejdet medtaget, hvilket understreger bogens aktualitet.

Selvom bogen indeholder få konkrete eksempler, fungerer den som en solid og struktureret vejledning til bestyrelsesarbejde – både i store virksomheder og i foreningsregi. For dem, der søger en lettilgængelig håndbog, kan den måske virke lidt kompakt og teknisk, men som et opslagsværk er den værdifuld og relevant.

Alt i alt er Fremtidens Bestyrelse en grundig og opdateret guide til professionelt bestyrelsesarbejde. Med sit fokus på jura, strategi og praksis er den et stærkt redskab for enhver, der ønsker at forstå og udvikle bestyrelsesarbejde på et højt niveau.

Læs mere om bogen her.