Categories
Boganmeldelse Børnebog Pauser Udvikling

Mor i det dybe hul

Af Cecilie Marie Hastrup

Anmeldereksemplar fra Grønningen 1

Børnebogen er en rørende fortælling om, hvad der sker, når en ellers stærk og kærlig mor pludselig mister fodfæstet. Med en kombination af farverige og dystre illustrationer formidles kontrasten mellem glæde og depression i børnehøjde. Historien begynder i et næsten eventyrligt univers med et perfekt hus, en perfekt mor og blomstrende kirsebærtræer. Alt er smukt og harmonisk – indtil det hele styrter sammen i en stærk visuel metafor, hvor hendes flotte kagetårn kollapser.

Herefter følger vi børnenes perspektiv og deres forsøg på at nå ind til den mor, de kender og elsker. Mange kommer til og vil hjælpe. Det er ikke nemt, og det tager tid – lang tid – men langsomt bliver det bedre. Fortællingen rammer en fin balance mellem fantasi og virkelighed og formidler et svært emne med både varme og håb. Illustrationerne underbygger stemningen effektivt og inviterer til samtaler mellem børn og voksne om psykisk mistrivsel og det fællesskab, der kan løfte én ud af mørket.

En bog der kan læses af børn sammen med voksne og pårørende.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Børnebog Karriere Neurodivergens

Hvorfor græder mor?

Af Nina Valhøj Egebo

Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag 

En indsigtsfuld børnebog om, hvordan det opleves, når en forælder har stress. Historien skildrer genkendelige hverdagssituationer i børnehøjde og tager nænsomt hånd om både barnets tanker og følelser samt forældrenes udfordringer.

Bogen afrundes med en oversigt over stresssymptomer, der kan hjælpe både børn og voksne med at forstå og genkende tegnene.

Den er en værdifuld ressource for familier, hvor stress er en del af hverdagen, samt for fagpersoner, der arbejder med børn i lignende situationer. Bogen åbner for samtaler om stress på en tryg og forståelig måde og kan gøre en stor forskel for børn, der oplever en stressramt forælder.

Du kan læse mere om bogen her: Hvorfor græder mor? - Wadskjær Forlag