Categories
Bæredygtighed Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Frivillighed Global karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling Udvikling

Påvirk politik på alle platforme 

Af Benjamin Rud Elberth og Peter Mose

Lånt på ereolen

Denne bog giver et dybdegående indblik i moderne lobbyisme og politisk kommunikation i en medieverden i konstant forandring. Bogen udfordrer idéen om, at synlighed alene skabes gennem tv-optrædener og store aviser – en tilgang, der ifølge forfatterne er alt for snæver. I stedet viser de, hvordan NGO’er, foreninger og virksomheder kan bruge forskellige digitale og sociale platforme til at påvirke beslutningstagere og skabe gennemslagskraft.

Bogen dykker ned i, hvordan brand, omdømme, netværk og analytisk forståelse spiller en afgørende rolle i lobbyindsatsen. Den beskriver, hvordan samarbejdsevner på tværs af interessenter, ESG-fokus og strategisk positionering kan være afgørende for at få politisk indflydelse. Forfatterne præsenterer eksempler på vellykket markedsføring og kommunikationsstrategier fra forskellige organisationer og giver konkrete bud på, hvordan man opbygger et effektivt team.

Et særligt stærkt element i bogen er fokusset på personlig branding i en lobbyistisk kontekst – også på toplederniveau. Forfatterne introducerer et praktisk DNA-hjul, der kan hjælpe med at udvikle en personlig strategi for synlighed og indflydelse. Derudover gives der indsigt i, hvordan man kan opbygge en stærk profil, både som individ og organisation.

Bogen kan være ressource for alle, der arbejder med kommunikation, politik eller interessevaretagelse – uanset om det er på vegne af en organisation, et brand eller en personlig sag.

Categories
Arbejdslivbalance Bæredygtighed Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Karriere Udvikling

Lederskabet i balance

Af Louise Sparf

Købt hos Akademisk Forlag

Jeg var bange for at gå glip, bange for at blive overset, bange for at uundværlig.

Det står ret tidligt i bogen hvor Louise beskriver hvordan hun afbrød familieferien og rejste hjem for at arbejde så hun ikke gik glip af karrieretrinnet.

Louise Sparfs bog Lederskabet i balance er en personlig og reflekterende fortælling om de konsekvenser, det moderne arbejdsliv kan have, når karriere og effektivitet prioriteres over nærvær og menneskelighed. Med udgangspunkt i sin egen karriere tager Sparf læseren med på en rejse gennem arbejdsnarkomani, jagten på dopaminrusen og de signaler, kroppen sender, når balancen i livet tipper.

Bogen åbner stærkt med en ærlig beskrivelse af, hvordan Sparf afbrød en familieferie for at rejse hjem og arbejde – drevet af en frygt for at gå glip af en vigtig karrieremulighed. Det er netop denne frygt og dens konsekvenser, der danner grundlaget for hendes refleksioner. Hun beskriver, hvordan hun trods kroppens advarsler kæmpede sig op ad karrierestigen og samtidig mistede grebet om balancen mellem arbejde og privatliv.

Med temaer som kontrol, effektivitet, pauser og regenerativt lederskab tilbyder Sparf en kritisk og nuanceret analyse af, hvordan moderne arbejdsliv kan føre til ubalancer. Hun udforsker, hvordan virksomheder og ledere kan skabe en mere bæredygtig tilgang til vækst, hvor pauser og hjerte rummer lige så stor værdi som resultater og produktivitet. Sparf introducerer forskellige former for pauser – livspauser, hverdagspauser og refleksionens betydning – som afgørende elementer i både privatlivet og det professionelle liv.

Bogen er især relevant for ledere, men appellerer bredt til alle med interesse for ledelse, arbejdsliv og balancen mellem karriere og familieliv. Den vækker refleksion over egne valg og viser, hvordan pauser ikke er et tegn på svaghed, men tværtimod en styrke, der kan føre til langsigtet vækst og trivsel.

I slutningen af bogen står der skarpt: “Det er dit valg. Din beslutning. Dit lederskab.” Disse ord efterlader læseren med en stærk opfordring til at tage ansvar for eget liv og lederskab.

I et af de kommende numre af Karrieren kan du læse Louise Sparfs karrierehistorie. Den er nemlig med u Karrieren med temaet Kreative veje mod vækst.

Categories
Arbejdslivbalance Bæredygtighed Boganmeldelse Udvikling

Naturens cirkel

Af Doreen Møller Holmquist

Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag

Bogen er en praktisk guide til at komme tættere på naturen – måned for måned. Forfatteren bringer sin viden og erfaringer som vegetar og delvis selvforsyner.

Bogen er struktureret efter kalenderåret og giver konkrete forslag til, hvad man kan lave i naturen, hvilke råvarer der er i sæson, og hvordan man kan bruge dem i madlavningen. Hver måned præsenteres med idéer til aktiviteter, opskrifter og refleksioner, der understøtter en mere mindful livsstil. For dem, der føler sig stressede eller udbrændte, kan denne bog være en overskuelig vej til at genfinde balancen – én måned ad gangen

Sproget er letlæseligt, og strukturen gør det nemt at gå til. Bogen fungerer både som en guide og en inspirationskilde, hvor man kan tage de elementer, der passer til ens liv og energiniveau. Den lægger op til at bruge sanserne aktivt og skabe en stærkere forbindelse til naturens rytme – hvad enten det er gennem madlavning, sang, ord eller en simpel stund i det fri.

En lavpraktisk bog der er relevant for dem, der søger en mere bæredygtig livsstil eller vil bruge naturen som et redskab til at mindske stress.

Læs mere om bogen her: Naturens cirkel - Wadskjær Forlag

Categories
Bæredygtighed Boganmeldelse Ledelse Udvikling

Bæredygtig og forandring

Af Anita Mac og Jacob Dahl Rendtorff

Anmeldereksemplar fra Samfundslitteratur

Med stigende fokus på grøn omstilling tilbyder denne bog en tværfaglig og dybdegående indsigt i bæredygtighed og forandringsledelse. Bidrag fra eksperter inden for forskellige fagområder sikrer en bred tilgang, der trækker på den nyeste forskning og praksis inden for bæredygtig ledelse.

Bogen analyserer centrale emner som produktion, forbrug, genbrug og ressourceeffektivitet. Gennem cases fra industrier som flytransport, mode og fødevareproduktion belyser den, hvordan disse sektorer påvirker klimaet, og hvilke omfattende ændringer der er nødvendige. For eksempel diskuteres konkrete strategier som reduktion af CO2-udledninger fra flyrejser, udvikling af mere bæredygtige forsyningskæder i modebranchen og de etiske udfordringer ved kødproduktion.

Med fokus på FN’s verdensmål og konkrete eksempler undersøger bogen både kort- og langsigtede strategier, der kan hjælpe virksomheder med at navigere i komplekse krav om bæredygtighed. Pandemiens og andre globale krisers accelererede forløb fremhæves som afgørende øjeblikke, der viser behovet for fleksibilitet og hurtig omstilling.

Bogen er skrevet på et højt fagligt niveau og indeholder omfattende litteraturhenvisninger, hvilket gør den til en uvurderlig ressource for studerende, undervisere og erhvervsfolk. Uanset om du ønsker at styrke din teoretiske forståelse eller udvikle praktiske løsninger, tilbyder denne bog både inspiration og konkrete redskaber.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Bæredygtighed Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Teknologisk udvikling Udvikling

Regenerativ business

Af Louise Sparf

Anmeldereksemplar fra Akademisk Forlag

Bogen beskriver tilgang til, hvordan virksomheder kan skabe værdi på en måde, der gavner både mennesker og planeten. Med fokus på regenerativ ledelsestænkning præsenteres konkrete værktøjer og strategier til at omlægge økonomiske modeller og forretningspraksisser, så de fremmer bæredygtig vækst, ved at minimere forbrug.

- Fremover bliver det sværere at “vaske” sig grøn og mangfoldig.

Louise Sparf trækker på en bred erfaring inden for ledelse, strategi og bæredygtighed, forener hun praktisk indsigt løsninger for at generere vækst uden merforbrug.

At drive en bæredygtig virksomhed er en kompleks opgave, og hun belyser emner som vækst, stress- og sygefraværsstatistikker, strategi og ansvarlig ledelse på en måde, der både er dybdegående og tilgængelig. Med et skarpt blik for de mange niveauer af kompleksitet viser hun, hvordan virksomheder kan navigere i en verden, hvor “grøn og mangfoldig vask” ikke længere er nok.

Med eksempler fra virksomheder eksemplificeres principper og deres værktøjer og hvordan de arbejder med bæredygtighed. Hvert virksomhedseksempel sluttes af med gode og konkrete råd fra deres synspunkt. Det gør det relaterbart for ledere i lignende situationer/ virksomheder.

Bogen er relevant for ledere, bestyrelser og beslutningstagere, som søger inspiration og vejledning til at navigere i overgangen til en mere ansvarlig og langsigtet forretningsplan. 

Læs mere om bogen her.