Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling

Ledelse på tværs – Skab synergi og slip potentielt løs mellem generationer – Boganmeldelse

Af Karen Christina Spuur

Denne bog er skrevet til HR-personale og ledere der arbejder med generationsledelse og diversitet.

Her beskrives det at der opleves udfordringer i samspillet og samarbejdet på tværs af generationer. Det handler ikke om generation, men om personprofil og livsfase, samtidigt med den tid, samfundet og kultur vedkommende er opvokset i.

Generationer:

  • Generation Babyboomer 1949-1966
  • Generation X 1967-1979
  • Generation Y (Millennials) 1981-1995
  • Generation Z 1997-2011
  • Generation Alpha 2012-2025 

Generationerne og de individer der er kommet ud af dem er beskrevet i bogen. Der tages udgangspunkt i både væremåde og arbejdsmåde, og hvordan de på tværs af generationerne er og tænker anderledes. Det minder mig faktisk en smule om bogen, Kundetyper, fordi den er opsat lidt på samme måde. Jeg er selv en del af Generation Y, og kan sagtens relatere til beskrivelsen. 

Generationsledelse deler folk i kasser indenfor en årrække. Men bogen tager udgangspunkt i de enkelte individer, fordi alle ikke er ens. 

Udfordringer såsom mangel på forståelse af hinanden og frustrationer på tværs af generationerne. Ligesom jeg netop har læst bogen, Snart griner vi af 8-16-jobbet, så beskrives der netop meget omkring Generation Y der ønsker et helt andet arbejdsliv end sine forældre med 8-16-jobbet.

Forventningsafstemning har et ret stort fokus her i bogen, fordi der er så stor forskel hvad de enkelte ønsker sig. Hertil er der en lang række inspirationsspørgsmål man kan gennemgå og bruge. Ligesom bias har også en stor sektion, og der er også afslutteligt en række greb til hvordan man kommer udenom dem. Og det giver rigtig god mening fordi dernæst kommer psykologisk tryghed og åbenhed for god kommunikation hvor man føler sig velkommen og i et godt arbejdsmiljø er der også gode illustrerede eksempler på.

I slutningen af hvert kapitel er der refleksionsspørgsmål, og i det om den psykologiske tryghed er der et evalueringsskema som man kan tage i brug. 

Den her bog kan også bruges som opslagsbog, og det er der ingen tvivl om at jeg er fan af. Det giver så god mening når man kan huske noget og dermed vende retur til det kapitel for at genlæse det og evt. bruge det. Slutteligt er der værktøjer der kan tages direkte i brug efter behov.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling

Snart griner vi af 8-16-jobbet – Ledelse og arbejdsliv i den hybride organisation – Boganmeldelse

Af Lise Dahl Arvedsen og Liv Otto Hassert

Jeg har både prøvet at arbejdet under micro management og fleksibelt, og jeg ved godt hvad jeg både foretrækker og personligt fungerer bedst i. Jeg har kigget ind i det fleksible siden jeg arbejdede remote for første gang (i et forlag i 2016, og inden jeg gik i gang med en videreuddannelse. Snakken var så allerede begyndt inden 2013 i min omgangskreds. Og det at ‘det vil der blive mere af’ blev der allerede talt om for mange år siden. Den her bog tager udgangspunkt i hvor vi kommer fra og er på vej hen. Den her bog har jeg længe ville læse, og glædet mig til at dykke ned i.

Denne bog gør op med en tid vi begynder at gå i møde, og for den sags skyld også langsomt har været på vej mod i en årrække

Der bliver både talt om arbejdslivet over tid fra 1900-tallet, karriere- og familieliv, udbrændthed, pandemiens eftervirkning, ligestilling, kvinderne på arbejdsmarkedet, separationen af familien og arbejdet, følelsen af at være nødsaget til at være tilstede digitalt 24/7, ledelsesstile, samarbejde, kultur, og meget mere.

Der er mange fagfelter der kommer ind under en mere hybrid organisation, herunder kommunikation. Jo mere fordelt man er i organisationen, des bedre kommunikation er der behov for. Det er vigtigt med en klar og tydelig kommunikation, så det både er forståeligt og samarbejdsværdigt.

Der er mange måder at gøre det på. Der er ikke en ‘one fits all’, men alle vil få behov for finpudsning af de enkelte områder man kan tage fat i for at nå hen til et mere hybridt arbejdsliv.

Bogen giver et godt indblik i hvordan arbejdslivet har været over tid frem til i dag, med eksempler der kan være et forbillede for de der ønsker at foretage ændringer i retning af en mere hybrid arbejdsplads.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed

Parat til ledelse – Boganmeldelse

Forfatter: Rikke Lawsen og Henrik Stockholm Olsen

Den her bog er yderst relevant i karrieresammenhæng, fordi som de skriver er den skrevet som håndbog for de der ønsker at gøre sig parat til at tage ledelsesvejen. Selv har jeg været afdelingsleder i en skobutik i omtrent et år, og ledet frivillige initiativer i netværkssammenhæng for kvinder. Desuden har jeg en frivillig ledelsesuddannelse fra Rotary Leadership Institute fra da jeg var aktiv Rotaractor og fik legat til uddannelsen sammen med Rotarianerne. Derfor har jeg delvis erfaring med ledelse, og dog også indenfor projekter, bl.a. magasinet, Karrieren. Til dagligt arbejder jeg i en rolle der i bogen betegnes som den selvledte medarbejder under et selvstyret team, fordi vi har hver vores arbejdsområder, hvor vi selv styrer opgaveløsningen. Og dertil har vi så en professionel leder – den såkaldte virksomhedsejer.

Som altid bringer jeg min egen erfaring i spil ift. boganmeldelsen, da jeg selv drager eksempler fra virkeligheden under min klogeregøren.

Bogen definerer følgende arketyper i ledelse:

  1. Den selvledende medarbejder
  2. Det selvstyrede team
  3. Team med udpeget lederfunktion
  4. Projektledere
  5. Professionelle ledere

Bogen er skrevet til personer der ønsker at finde ud af de forskellige ledelsesveje, og hvilken der vil passe.

Den er desuden opdelt i 3 dele: Ledelseslandskabet, magten og om hvorvidt du har det der skal til.

Den her bog går i dybden med flere slags ledelsesformer, hvor der er eksempler og forklaringer på hvordan de er. Meget konkret og dermed nemt at sætte sig ind i og at forstå betydningen af de enkelte måder at arbejde på.

De definerede arketyper er beskrevet og kan derfor findes frem til i bogen når man skal undersøge en ledelsesform frem for en anden. Der er også beskrivelse af potentielle problemer ved de enkelte arketyper i praksis. Faktisk kan man bruge denne bog for at finde frem til den ledelsesform der passer i den virksomhed man arbejder i, hvis man skulle have behov for det.

Magt er også beskrevet ift. hierarki og hvordan den ledende rolle implementerer tiltag. Under magt er der også beskrevet flere tillidsformer, herunder, systemtillid; at have tillid til organisationens procedurer, tillid til distribueret og delegeret ledelse; at vise tillid og interpersonel tillid; at skabe tillid til sig selv i rollen gennem handlinger. Denne del har faktisk et større omfang, hvilket i min optik er god og relevant viden, som er en god medspiller i ledelsesmæssige valg.

I hvert kapitel er der i slutingen reflekterende spørgsmål som man kan tage med i overvejelserne til sin egen undersøgen af hvilken rolle man passer bedst i og også i forbindelse med valg af ledelsesform i sin virksomhed.

Slutteligt, giver bogen efter den dybdegående beskrivelse af ledelsesformer og magt, en tankevækkende forklaring om tvivlen om ledelsesform der passer/ ikke passer og de mange opgaver og ansvarsområder der er en del af jobbet. Og er man i tvivl er der faktisk mange spørgsmål i det allokerede kapitel som man kan bruge i håb om at finde frem til hvilke disse tvivlsområder er, og hvordan man kommer videre derfra.

Når det er gjort er valgprocessen beskrevet med de karakteristiske aspekter af arketyperne.

Om man er klar til lederrollen eller skal finde den rigtige ledelsesform, så kan denne bog godt være en god vejledning, da den beskriver meget af det rigtig godt. Den slutter desuden af med tanker omkring hvad man kan stå inde for med hensyn til etik, moral, omsorg, pligt og konsekvenser.

Så alt i alt vil jeg mene at man med denne bog kan blive klogere på både ledelsesformer, hvilken type man selv passer ind og dermed blive klar til lederrollen.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Mangfoldighed Netværk Udvikling

Gør frivilligt arbejde samfundet bedre? – Boganmeldelse

Af redaktion: Thomas P. Boje, Helle Hygum Epersen, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen

Jeg begyndte selv at være aktivt frivillig tilbage i 2013 – jeg ville gerne før, men kunne ikke på daværende tidspunkt finde noget relevant i den by jeg boede. Med relevant, mener jeg noget jeg kunne eller gav mening i forhold til min uddannelse eller arbejdsområde. Grunden til at jeg fortæller dette, er fordi det giver mening i forhold til nogle af de undersøgelser forskerne omtaler i denne bog.

I 2013 flyttede jeg i forbindelse med studie til Aalborg, hvor jeg hurtigt blev frivillig i flere organisationer.

Med min egen frivillige erfaring og arbejde sammen med andre frivillige, ser jeg på denne bog om på frivilligheden, tendenserne og hvordan foreningslivet har udviklet sig henover tid. Der tales bl.a. ind i hvordan der er forskel på foreningslivet og hvad og hvem der er frivillig nu kontra tilbage i 1980’erne.

Derudover ses en nedgang i det frivillige foreningsliv, måske pga. pandemien. Og dog ses alligevel en vilje om at ville foreningslivet i samfundet både for fællesskabet og erfaringen på CV’et. Jeg fik også selv at vide at jeg skulle engagere mig i foreningslivet for at få erfaring, netværk og ‘noget på CV’et’ da jeg var under uddannelse. Derfor fortalte jeg om min erfaring i starten af denne boganmeldelse – jeg kan nemlig relatere.

Bogen er skrevet af forskere, som bl.a. har kigget ind i udviklingen indenfor frivilligheden og foreningslivet, som også har haft et fokus på hvordan pandemien har påvirket den frivillige adfærd. Den lange nedlukning har f.eks. gjort at unge er blevet hjemme, været hjemmeundervist og dermed ikke været en del af foreningslivet – og så måske slet ikke blevet en del af foreningslivet? Det synes nemlig at der i stigende grad er ældre der er frivillige de seneste år. Det ses som mistet potentiale, at de unge ikke har haft mulighederne via foreningslivet under pandemien.

Jeg læser ligeledes bogen med tilbageblik på erfaring fra da jeg ikke selv har været en del af foreningslivet og frivilligheden før jeg var under videregående uddannelse. Og som de beskriver i bogen kan det have stor værdi at være frivillig og blive en del af foreningslivet. Så ja, det mistede potentiale, det kan være der. Men jeg vil personligt gerne påstå at man stadig kan nå det ved aktivt at tage del i frivilligheden, lige der hvor ens interesser ligger, når tiden er inde til det. Der kan nemlig være andre årsager til at man ikke har været en del af det før – f.eks. flytning, anden opvækst mv.

I bogen beskrives frivilligt arbejde som inddelt i seks sektorer:

  1. Idræt – sportsklubber og -foreninger
  2. Kultur og fritid – museer, teatre og spejder
  3. Religion – trossamfund
  4. Sundhed og velfærd – besøgsven og cafévært
  5. Politik og bolig – boligforeninger
  6. Uddannelse – lektiehjælper

og frivilligt arbejde således organiseret:

  1. Frivillige organisationer og foreninger
  2. Offentlige og selvejende institutioner
  3. Digitale netværk og uformelle sammenslutninger
  4. Religiøse samfund
  5. Erhvervsvirksomheder

Der er derfor rig mulighed for at engagere sig hvis man gerne vil have noget på CV’et, som også nævnes i bogen. Det samme gælder sig netværk og at tage del i et aktivt fællesskab.

Bogen giver en dybdegående indblik i forskningen bag hvordan frivilligheden har udviklet sig de seneste årtier, hvor man er i livets forskellige stadier og hvilken baggrund man har, samt tendensen omkring at erhverve sig faglig erfaring via frivillighed og et større netværk og engagement.

Jeg kan sagtens se at forskningen viser en tendens i denne bog på et bredt perspektiv, og det er en god måde at få overblik over både sektorerne og hvordan de er organiseret, og hvordan frivilligheden og foreningslivet har udviklet sig over tid. Der er gode indsigter, eksempler og forklaringer på alle tal, og især pandemien giver et helt unikt indblik i en særlig udvikling, som ikke er set før.

Det bliver meget spændende at se hvordan det udvikler sig i de kommende år.